onsdag den 18. juni 2008

Nær´ de kære....

I går havde jeg en sjov oplevelse, som jeg egentlig ikke kunne vente med at berette her på bloggen, men før jeg nåede det, så fik jeg en trist nyhed som lige satte livet og tankerne på et andet spor.

Jeg har en kær moster, som ikke altid har haft det for let her i livet. Hun har været gennem flere ulykkelige forhold og har været alene en del år, men her de sidste 2 måneder har hun været helt kulret af en ny og stærk forelskelse. Hun havde lyst og mod på kærligheden igen. Hun har solgt sit lille hus og på lørdag skulle hun og kæresten hente nøgle til deres nye fælles hjem. Det sted der skulle være rammerne om deres nye liv sammen.

I går havde han så ringet hjem, at han fik tidligere fri, så de ville ha mere tid sammen. Men så ringer hendes telefon igen, denne gang fra sygehuset, at han har fået en hjerneblødning, og hvis hun ønsker at se ham en sidste gang, så skal hun komme. Prognoserne er ikke gode, de regner ikke med at han overlever, og i fald, så vil han, i een eller anden grad, være hjerneskadet.

Det er næsten ikke til at bære, hvis hun skal miste. næsten før de fik begyndt! Men man må ikke slippe håbet, læger har før taget fejl, og mennesker har før snydt prognonser... Jeg håber ihvertfald for hende!

Her i huset satte hændelsen en stund, en tone af tristhed og angst for at miste. Hvor tit glemmer vi ikke at værdsætte, at vise vores kærlighed midt i et travlt liv? Men vi har aftalt at når vi skal dø, så dør vi sammen, i hinandens favn, i samme sekund....Basta bum!

Men alligevel tror jeg lige, jeg vil lægge et lille offer ved troldetræet, så stationsforstanderen kommer helskindet hjem fra Djævleøen i aften.... Og et offer for at mosters "mand" klarer skærene.

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Hvor er det dog slemt, Annie! Livet er åbenbart fyldt med slags prøvelser. Men jeg er enig med dig, når du fortæller, at man ikke må slippe håbet, og at læger før har taget grueligt fejl. Så længe der er liv, er der håb.
Rigtig god idé med ofrene ved troldetræet :-)

Unknown sagde ...

Åh, nej ..... Livet er fantastisk og vi må ikke tage det for givet. Hver dag må vi være taknemmelig for og kysse og elske ...
Livet er smukt, men ikke retfærdigt !

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Jeg ved jeg er barsk nu, men om han overlever eller ej, så har hun oplevet den sande vej til kærlighed. Hun ved hvor det rum er i hende nu, og det er det allervigtigste for hende at mærke fordi hun har været det igennem som hun har.

Hvis han dør vil det føles uretfærdigt, men fordi han gav hende denne smukke gave, så kan hun rejse sig og gå videre, og finde følelsen af mening igen.




(Jeg slette forudgående indlæg fordi der var en stavefejl der gjorde meningen i mine ord utilgængelig)

Helle K. sagde ...

Det gør mig ondt for din moster og hendes mand - og alle I andre som er ramt. Jeg håber det bedste...

Annie Fryd sagde ...

Tak skal I ha for alle de søde ord og tanker...

Og Anja, det er ikke at være barsk, livet er barskt og dine tanker er også mine.

Jeg tror, det der rører mig mest ved dette, et genkendelsen af angsten for at miste sin elskede...

Det gule hus sagde ...

uha for en trist nyhed.
Nærmest uhyggeligt.
Tak for at du dele, det er et indlæg jeg vil huske.

Anonym sagde ...

Annie - det giver mening. Det er en genkendelse jeg genkender;-)