søndag den 27. april 2008

Pyhhh....

Pust, pyhh, gisp.... jeg vil bare lige sige, at jeg altså stadig er her, men lige nu har tungen hængende langt ud af halsen.... ikke af kvalme, næh nej, absolut ikke, men af ren og skær travlhed.

Vi åbner butik her på Den Gamle Station i næste weekend, reoler og belysning installeres, varer skal bestilles, haven ryddes op, telte klargøres, bænkene afvaskes, kasseapperatet kodes og is-sortimentet udvælges....

Jeg har det næsten som et lille barn der har fået et nyt og spændende stykke legetøj!

Mere om vores butik og Åben Landsbyarrangementet her og her.

mandag den 14. april 2008

Forårsfryd...

Foråret har vækket sanserne og den piblende indre fryd.... Det summer igen, indeni og udenfor.

I går var havedag, der blev revet, luget, brændt grene og blade af, så røgduften hang i hår og striktrøjer... Jeg lever fuldt ud, når jeg ligger på knæ med fingrene dybt i jorden. Så kan man tale om at mærke jordforbindelse, så mærker jeg urkraften.

Tipien, havens gamle patriark, blev rengjort, vi gir den et år mere, selvom den er grøn og patineret af tidens tand, men fornyer den med et nyt indertelt og nyt trætilbehør.

fredag den 11. april 2008

Om balance....


I perioder halser livet afsted, ikke forbi mig, men febrilsk hagende mig fast i åndeløst tempo. Så glemmer jeg... så orker jeg ikke...så sanser jeg ikke. Men når tårene vælder over, hjertet er forkrampet og vejrtrækningen ligger højt i brystet, så ved jeg det er nu....

Så er det tid til at søge dybere, søge i mit indre og ud i det grønne. Jeg kæmper ofte med ambivalensen. Jeg elsker aleneheden, jeg trives mit eget selskab, jeg nyder fordybelsen.... men jeg har en social stræben, jeg MÅ fællesskabet, jeg MÅ indvolvere mig, jeg MÅ tage del.

Det er bare nogen gange så svært at finde balancen....

torsdag den 3. april 2008

..........................

Måske jeg bare ikke taler samme sprog som de fleste...Eller måske verden bare ser anderledes ud herfra hvor jeg nogen gange står. Der er dage, hvor jeg bilder mig ind at kunne høre ordene, men budskabet forstår jeg simpelthen ikke. Ordene blir sagt med en indforståethed og jeg orker kun at nikke som om jeg forstår, som om jeg er enig.... Jeg tror egentlig ikke, jeg er hverken dum eller fatsvag eller mangler evnen til empati. Jeg tror bare, at jeg nogen gange har ganske anderledes sko på end alle andre.... eller også er det bare fordi, jeg er nærmere nærheden, når jeg er barfodet... Og vinterstøvler er tyktforede....