tirsdag den 24. juni 2008

Midsommertid...

Jeg ved ikke om det var blomsterne der var årsagen, men søndag eftermiddag blev jeg væltet omkuld af mit livs første migræneanfald. Blomsternes tunge duft gav mig kvalme, og med opkastninger og halvsidet dunkende hovede måtte jeg kapitulere og krybe under dynen.

Mandag er lig butikslukket her på Stationen, så vi drog en tur til Horsens og strøgede den lidt... Det sker ikke for tit at vi sidder og hænger ud på een eller anden café.

Og så var det jo båltid igen. Her i byen møder man op i forsamlingshuset med en ret til tag-selv-bordet, så det var ren slaraffenland for ganen. Og her i byen skal man ikke stikke næsen for langt frem ved f. eks. at åbne butik, så vi 3 butiksindehaver-kvinder måtte på scene og sminkes til den store guldmedalje af vores blindt famlende mænd.... og nej, det var ikke et kønt syn med læbestift i både øjne og ører. Tænker at stationsforstanderen gjorde sit til latteren i salen og den 3. plads jeg fik!

Efter endt ringridning/cykling, køretøjsoptog og hattefremvisning, holdt præsten årets båltale, og selv en hedning som jeg synes den var god ;0) og jeg sang med på midsommervisen, pånær linierne om at vi skal holde hekse og troldværk væk... Men det er en helt anden sang om min forkærlighed for jætteværk og utæmmelighed. Det kan jeg fortælle om en anden gang!

I dag har jeg lidt ondt i hovedet igen, men det er ganske selvforskyldt...

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære heksemutter, måske du skulle finde dig en pose frosne ærter og lægge på dit værkende hoved, det hjælper skulle jeg hilse at sige og det er rigtig heksekunst.

Kærlighed til dig herfra Søsum ;-)

Madame sagde ...

God bedring med hovedpinen, Annie. Det var ærgerligt, at du ikke kunne tåle duften af de smukke blomster. Det lyder som en oplevelsesrig sankthans for dig, og sjov at præstens tale kunne gøre indtryk på en hedning som dig :-)

L sagde ...

Kære Annie,
jeg opdagede først din side for et "par dage" siden,
sikken et fund!
Jeg glæder mig til at følge dig og dine ord.
Og at høre mere om jætteværk og utæmmelighed ;-)
God bedring, med hovedet!
:-)
Med kærlig hilsen Lotte.

Annie Fryd sagde ...

Jeannette Mariae... tak for kærlighed og lige over... :0)

Madame... Hovedpinen er forstummet, og blomsterne er næsten visnet. Jo jo, denne hedning er ikke kristenforskrækket ;0)

Lotte... Dejligt med nye medbloggere, og din side er vist også et medrivende "fund"... Jeg er snart på vej med mere utæmmelighed ;0)

Anonym sagde ...

Det er godt ikke at være forskrækket Annie - jeg synes selv verden åbner sig på den måde:-)

Dejligt, forresten, at du efterhånden får spredt lidt af din energi til blogland. Det er en rum tid siden jeg opdagede dig, men på det seneste er her blevet meget livligt:-)