onsdag den 12. november 2008

Fornemmelser...

Nu har jeg været på min nye arbejdsplads i knap en måned, og jeg begynder at føle mig "hjemme". Jeg har stadig ikke styr på alle ungerne og deres navne og forældre og søskende... men de bærer over, og jeg noterer i tankerne. Som nyansat er alle sanser aktiveret, man afsøger, fornemmer, analyserer og konkluderer... eller jeg gør i hvertfald. Og ikke fordi jeg skal hænge nogen ud, men måden at omgåes hinanden er afgjort anderledes end jeg er vant til. Jeg har været forvænt med en fantastisk dygtig leder og ligeså fantastiske kolleger, en god og respektfuld omgangstone, og en kollegial opmærksomhed og omsorg. Jeg kan mærke, at jeg i min åbenhed og imødekommenhed, også blir lidt vagtsom... Der er en tone af noget jeg endnu kun svagt fornemmer...

5 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hmm, det lyder ikke så rart. Det er så vigtigt med en god stemning- især når man arbejder med mennesker.

Annie Fryd sagde ...

Der er noget der ikke føles rart, men jeg aner ikke omfanget endnu. Man er så forpligtet til at gøre sit til et godt arbejdsmiljø for sig selv og sine kolleger... og sine ansatte!

Unknown sagde ...

Enig! Og det er lederen der skal vise vejen og gribe fat om nældens rod. PersonalePleje har altid været meget vigtigt for mig- både da jeg selv var leder ,men også da jeg var medarbejder! :-)

Anonym sagde ...

Åh, det er så vigtigt, at man mærker en god 'ånd' på arbejdspladsen, men jeg kan sagtens genkende det, du fortæller. I allerværste fald må man jo flytte sig selv, da det er næsten umuligt at ændre på andre.

Jeg håber, det går over, Annie, og at det kun er en midlertidig fornemmelse ...

Annie Fryd sagde ...

Madame... Jeg forsøger at se tingene lidt udefra, for jeg er kun ansat i et midlertidigt vikariat og endnu er det bare mine fornemmelser. Men jeg vil ikke afholde mig fra at gøre opmærksom på problematikken, hvis det blir nødvendigt.

Men som du også kender, så skal man være lidt varsom med, hvad man skriver på bloggen. Vi ved ikke hvem der læser med, og jeg vil ikke støde eller hænge nogen ud.