fredag den 14. november 2008

Frejasdag...



Fredag... dagen før weekenden, afslutningen på endnu en uge. Mange drager et lettelsens suk for nu venter et par fridage forude, dage med tid til alt det vi ikke når på hverdagene. Tid til andre pligter som rengøring og havearbejde, tid til familie og venner, tid til hygge og fordybelse, tid til nærvær...

Fredag er også Frejas dag...og Frejs. Vaneguder og søskendeparret der minder mig om, at huske at give tid og rum til kærligheden, den skabende frugtbarhed, til lidenskaben og lysten...

Jeg ser for mig, hvordan Freja danser en æggende dans, med skørterne i sensuel bevægelse om hendes slanke ben, om halsen Brisingamens funklende glans strålende om kap med glansen i hendes øjne. Frej der med sin smidighed og maskuline styrke, lokker og giver løfter om glædesfuld nydelse...

Hvad er fredag for dig?

6 kommentarer:

Madame sagde ...

Det var smukt at læse, Annie!
For mig er fredag altid en glædens dag, som om weekenden allerede er begyndt - tempoet sættes ned, og planer lægges for, hvad der skal ske i weekenden. Jeg skal ikke tidligt op om lørdagen, og det er nu rart. Fredag er langsom og lang - og forventningsfuld. Måske går vi ud og spiser :-)

Annie Fryd sagde ...

Madame... det lyder dejligt :0) Jeg troede slet ikke du kunne sove længe ;0)

Lizelotte sagde ...

En dejlig kort arbejdsdag - og i dag slutter den af med, at jeg skal ud og spise med drengene i projektet... det er dejligt.

Fredag er den aften, hvor der er dømt sofahygge og gerne nem mad. Hvor vi lige har taget hul på en ny, fin weekend og hvor vi VED vi kan sove lige så længe vi vil i morgen (til omkring kl. 8 ;)

Madame sagde ...

Jo da, Annie, når jeg gør mig rigtig umage, sover jeg til klokken 7 :o)

Losarinas mor sagde ...

Hmm.... Ikke noget specielt mere:-)
Bare endnu en dag med muligheder!

Helle Koed sagde ...

Hvor er du god til at skrive Annie!

Fredag er en dag hvor jeg puster ud, en dag uden bekymringer og kun en følelse af glæde over den weekend der venter.

Hvor ville jeg gerne have et udendørs badekar... MUMS! :)