Kære blog-kommentatorer, I skal alle vide hvor meget jeres kommentarer og tanker har varmet de seneste dage. Det værste chok har lagt sig, tankerne er faldet til ro, og pubertetspigebarnet er i bedring, dog stadig meget meget øm i kroppen.
Vi tog op og så ulykkestedet den anden dag, og derefter ud for at besigtige bilen, de havde kørt i. Det var en rystende oplevelse, men vigtig for bearbejdelsesprocessen tror jeg. Bilen bar så tydeligt præg af den voldsomme flyve-, glide-, rulletur den havde taget. Den blir ikke til bil mere. Det eneste der stadig var helt på bilen, var sideruden ved bagsædet hvor hun sad. Men det næsten uforståeligt, hvordan de er sluppet så heldigt alle 3.
Nu er det weekend, den skal nydes i ro og mag med ungerne. Bonusbørnene er her, pubertetspigebarnet har aflyst at tage til fest... jeg tror bare, vi skal nyde at være sammen, være nære og hygge med spil og andet... De små ting blir pludseligt meget væsentlige efter sådanne følelsesfulde og turbulente dage.
2 kommentarer:
Hvor er det dejligt at høre, at det går fremad, Annie. Men de psykiske sår tager det nok tid at få helet. Jeg tror, det er en god idé at se bilen og ulykkesstedet som et led i bearbejdelsen af ulykken.
Det er varmt og godt at høre, at I skal nyde weekenden i ro og mag -
det er jo det nære, der virkelig betyder noget, når alt kommer til alt. ...
Kan kun tilslutte mig alt hvad Madame siger :-)
Og sender et knus !
Send en kommentar