tirsdag den 11. november 2008

Smerte...

Det gør så ondt når vores børn lider... Lige nu mærker vi, noget jeg tror er efterdønninger fra forrige uges trafikuheld. Det kan være voldsomt angstprovokerende, når man fornemmer dødens pust i nakken, og måske særligt, når man er kun 15 år, ung og sårbar.... Jeg har følehornene opmærksomt fremme.

8 kommentarer:

Losarinas mor sagde ...

Ja, det gør! En moders største gave og forbandelse- at vær så forbudne med vores børn.. Pas på hende- det ved jeg godt, at du gør :-)

Annie Fryd sagde ...

Miri... :0)

Madame sagde ...

Åh, Annie, det unge menneske er i gode og forstående hænder hos jer - det ville være mærkeligt, hvis alt bare var glemt.

Lene sagde ...

En slidt sætning: ting tager tid, men sådan er det, og så er det godt at man har forældre, der er opmærksom på hvordan man har det. Din datter er heldig, Annie, og du også, når du får lov til at hjælpe, at være tilstede :-)

Annie Fryd sagde ...

Madame og Lene... Tak for jeres varmende ord. Jeg ville sådan ønske, jeg kunne skåne hende, kunne pakke hende ind og holde om hende, så hendes verden igen var tryg.

Madame sagde ...

Det, du gør, er netop med til at få hende helet igen så hurtigt og grundigt som muligt. Men gid vi kunne skåne vores børn for smerte ...

NILLE sagde ...

Det er et chok for en så ung pige - men dejligt, at I er opmærksomme på det og er der for hende. Hele chokket er næppe kommet ud af kroppen endnu - men det skal heller ikke sætte sig for meget fast inde i hende, så det senere bliver til et traume at køre bil.

Annie Fryd sagde ...

Nille... I kølvandet på chokket er der dukket pludselig angst op. Angst som aldrig har været en del af hendes liv før. Lige nu ser vi dagene an og støtter så godt vi kan. Ellers må vi søge hjælp ude fra, så det ikke sætter varige men.