torsdag den 13. november 2008

Store badedag...



Her i huset blir mange af de rigtig gode snakke taget i badekarret. Vi har sådan et helt almindeligt aflangt badekar fra 70´erne, badeværelset er småt, egentlig ret sammenklemt, men så er det let at nå rødvinsglasset på kanten af håndvasken. Så sidder vi der i hver vores ende af karret med benene sammenflettede og sludrer om alt og intet. Det er hygge, det er intimt, det er givende...

I aftes var det fuldmåne, og allerhelst ville vi ha badet ude i vores store vildmarksbad i haven, men efter en lang arbejdsdag, kan det knap nåes. Det tager 3 timer at fylde karret og et par timer at fyre op og varme vandet, så det er oftest i weekenderne at vi bader under stjernerne.

Det er længe siden der har været tændt op under baljen, men det skal snart ske... De mørke kolde aftener er smukkest, når de nydes i det dampende varme vand.

8 kommentarer:

Madame sagde ...

Det lyder som en helt fantasisk oplevelse at bade udenfor under stjernerne! Og bare billedet, altså, altså ...
I er gode til at opsøge de livgivende oplevelser - jeg tror du lever sammen med din soulmate :o)

Annie Fryd sagde ...

Madame... hvis I en dag kommer til Jylland, så tænder vi gerne op i badet. Soulmate...nemlig :0)

Losarinas mor sagde ...

Hvor totalt sejt og romantisk er DET så ikke lige :-) !!

NILLE sagde ...

Det må altså være en drøm at sidde der ude med stjernerne som scenebaggrund - og et glas vin indenfor rækkevidde.

Kan kun sige som Madame - I optimerer momenterne, og lever dem virkelig intenst... dejligt!

Sister Bonde sagde ...

Det ser simpelthen bare for godt ud. Når I engang fyrer op, må der tages billeder :D

Lotte sagde ...

Jeg er altså helt tændt på et vildmarkskar til at bade i udenfor, vi har af og til snakket om at anskaffe os et. Spare op til det. Jeg kan simpelthen ikke forstille mig noget bedre end at sidde dér! Mums!
Sikke øjeblikke I fanger i jeres liv :-) Herligt!

Annie Fryd sagde ...

Miri... det er ret romatisk og livgivende :0)

Nille... Livet og parforholdet blir så let "leverpostej", så de intense øjeblikke skal vi skabe og værne om.

Sister Bonde... Der er faktisk tænt op på billederne. Kig godt efter stearinlysene og rødvinsflasken :0)

Lotte... Det er virkelig skønt, og forberedelserne med fyldning, optænding m.m. er faktisk blevte helt rituelt og bygger ligesom glæden op i timerne inden. Vi har også prøvet ha det stående fyldt med vand sommeren igennem med klortablet i, så ungerne kan bade...men så har det ikke været opvarmet.

Sister Bonde sagde ...

Ja, ja, ja det er godt med dig, der skal være nogen i karret :D