Jeg længes efter normale tilstande i både min krop og mit hovede. Nu har virusset så godt som haft overtaget i hele f....... to uger. To uger hvor livet har stået mere eller mindre på stand-by. NU ER DET SGU NOK!!! Jeg vil ha mit liv tilbage!
Min hjerne føles som en hullet svamp, der knap kan absorberer en hel tanke, endsige læse og forstå tekster længere end advarslen på en cigaretpakke. Jeg trænger til at fordybe mig, til at skrive, til refleksion, men min spongiøse hjernesubstans gir ikke meget genklang på de fordummende amerikanske serier jeg mæsker mig i. Ovenikøbet er min hjerne begyndt at klikke og knirke, som om snotarsenalerne udvider og forsøger at sprænge rammerne.
Så kunne man jo istedet vælge at gå en tur i det smukke frostvejr. Men nej, den tørre kolde luft hiver og slider i lungevævet, så jeg ender med tilnærmelsesvist at hoste indvoldene ud. Måske jeg bare skal blive siddende her og skrive jamrende klagesange fra stueetagen...
1 kommentar:
Rigtig, rigtig god bedring!
Det er sgu' uretfærdigt ...
Send en kommentar