mandag den 5. januar 2009

At holde fast i forelskelsen...


Politiken har en spændede artikel om forelskelse og det at evne at fastholde forelskelsen i parforholdet, selvom samlivet har fået en del år på bagen.

Nu kan jeg jo ikke påstå, at 6 års samliv, er at sammenligne med 17 år eller flere, men jeg kan ærligt sige, at ingen af mine tidligere forhold og forelskelser har kunnet måle sig, bare tilnærmelsesvist med det kærlighedsforhold jeg lever i med Stationsforstanderen. Og jeg tør ærligt sige, at vi har fat i noget at det oprigtige og stærke sammen.

Ikke at jeg hver eneste dag mærker forelskelsen lige stærkt, men jeg mærker den tit og ofte, og jeg mærker tydeligt, hvor og hvornår vi skal sætte ind, hvis intensiteten aftager lidt. For det er bevidst "arbejde" at holde forelskelsen ved lige og holde gnisten ulmende i forholdet. Hverdagens pligter kan så nemt "oversvømme" kærligheden og lidenskaben, så man glemmer at påskønne, glemmer at priortere. Det er med kærligheden som med alt andet i livet, at det vi gir vores opmærksomhed til, vokser!

Så sent som i går, mærkede jeg det der dybe søde sug i maven over blikket i hans øjne. Jeg ved, jeg er en heldig kvinde, jeg har ikke bare mødt min mentale soulmate og sparringpartner, men også mødt en mand som i den grad tør vise sine følelser for mig, som tør komplimentere, påskønne og vise sit begær. Jeg føler mig meget priviligeret og bilder mig ind at vores forhold er meget unikt. Jeg tror, vi har godt fat i nogle af de rigtig gode redskaber til at styrke kærligheden. Jeg tror helt sikkert, at vi er et "svanepar"!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var dejligt at læse, og jeg tror bestemt, I har været heldige at finde hinanden. Og det er jo så sandt, at der hele tiden skal arbejdes på at holde forelskelsen i live :-)

Annie Fryd sagde ...

Madame... Ja tænk at man ikke lærte os den slags i skolen. Det er da relevant lærdom ;0)

Unknown sagde ...

Det er så smukt og dejligt og I er heldige og kloge, fordi i er taknemmelige :-)

Annie Fryd sagde ...

Miri... :0)