Markedsdage...

Jeg drager til Horsens Middelalderfestival om en kort stund. Bilen er proppet og forventningen er tiltagende. Kommer du forbi vores bod - RavnsRede bod nr. 346 i Rådhusparken - så giv dig lige til kende... :0) Jeg gir en fødselsdagstår lørdag til venner og bekendte...

Man må godt være stolt...

Det nye nummer af Eurowoman måtte jeg bare ha...

Moderen er pavestolt! Og så er hun endda nævnt 2 steder i bladet :0)

Det øverste billede ville blogger simpelthen vende forkert, så I må lige vride nakken for at læse..

I dag...

I dag er sådan en dag, hvor jeg gerne ville sidde i selskab med en flok kloge kvinder og filosofere over cirkler og Frejakraft... Tankerne og ordene er mange, men de skal siges højt for at skabe sammenhæng, ellers er det kun tankemylder i mit hovede rummer... Jeg savner modklang og genklang!

I dag er sådan en dag, hvor min Frejakraft er stor....

I dag er sådan en dag, hvor jeg kunne sælge sand i Sahara til enhver mand...

I dag er sådan en dag, hvor jeg sammen med andre kvinder kunne skabe stærk magi...

Men i stedet vil jeg tage en kop kaffe mere, inden jeg gør klar til at åbne butikken... og afvente hvad dagen bringer!

En duft af hvedebrød...

Uhmmm... Jeg blev vækket i morges af en dejlig mand, der krøb ind til mig under den varme dyne. Ikke bare en mand, men MIN mand. Vi har ikke haft officielle hvedebrødsdage, så vi forsøger at snige en duft af hvedebrød ind i hverdagene imellem butiksåbning og markedsplanlægning.... I dag er butikken lukket, vi venter varer, men ellers sætter vi selv dagens tone... og den er sødmefyldt...og sansefyldt.... og måske ikke spor pææææn ;0)

Pææææænt kedeligt indlæg....

Mine børn har ofte som mindre spurgt mig: "hvorfor siger du altid pæææææn?" mens de vrængede på næsen, ligesom for at demonstrere mit ansigtsudtryk, når benævnte ord kom over mine læber.... Tjaaa.... måske har jeg bare altid haft det anstrengende med pænhed... Nu er jeg ikke selv at betegne som særlig pæææææn! Hverken sådan af udseende, i stil, sprog eller væremåde...

Såen kan jeg også ha det, når jeg læser blogs. Nogen blogs emmer bare så meget af pæææænhed, at jeg keder mig pææænt meeeeeget "gaaaab", inden jeg har nået bare at læse overskriften.

Og nogen gange tænker jeg, at vi kvindelige bloggere nemt forfalder til at blogge i reeeen pæææn boligbladsstil.... skønt, smukt og og næsten smertefrit...og gaaaaab...hvert fald lydefrit. Pææææne kvinder i pææææne hjem, med pææææne børn, pææææne mænd og pææææææn flot madlavning og pææææne haver. Ovenikøbet skriver vi også meget pææææne kommentarer hos hinanden....

Hva siger du? Min blog...pæææææn???? Jamen nogen gange får jeg sgu også en uendelig stærk trang til at stikke min mindre pæne sider op i jeres ansigter.... Men så igen...man må jo overveje sin læseskare som efterhånden både omfatter familie, venner, uvenner og så alle de ukendte anonyme....

Okay...indrømmet, jeg har bare een af de dage, hvor jeg er i konflikt over, kun at give mig halvt til kende herinde...

Vis mig en flig af din skyggeside, og jeg viser dig min.... ;0)

Jim og jeg....

Facebook bliver ved med at foreslå Jim Lyngvild, som een jeg måske kender. Jim og jeg har tilsyneladende fælles venner derinde... ergo konkluderer jeg, lidt letkøbt måske, at der er sandhed bag en velkendt teori i asatrokredse.... Jim er hedning! Og ikke bare det, han er også min yndlings-celeb-hedning!!!

Engang...

Engang var brillemoden altså en anden... og ja, det er mig med "goggle-eyes". Billedet er lagt på Facebook af en skoleveninde fra dengang. Behøver jeg fortælle at pubertetspigebarnet grinede højlydt???

Kender du nogen på billedet, så giv lyd... Det er Erling, Marianne, Mig og Paul.... og vist nok Kim i forgrunden....

Sssssssssss...........

Søndag, sensommer og Schelmish....

Jeg finder udstyr frem, reparerer det som må, støver af og lægger planer for indretning af vores telt til Horsens Middelalderfestival næste weekend.

I år vil jeg ha bord og bænke, så vores gæster kan sidde ned og nyde et krus mumme. Lørdag er det min fødselsdag, måske vi lukker boden lidt tidligere og når koncerten med Schelmish kl. 23..... Det bedste middelalder-rockband med middelalderstrip ikke at forglemme...

Cirkel af sten...

Til vores bryllup havde vi bedt alle gæsterne medbringe en særligt udvalgt sten til brug ved ceremonien. De blev lagt i en cirkel og udgjorde markeringen af det "rum" vi blev viet i. Der var store sten, håndgjorte sten, små glatte lommesten, hulsten og forsteninger.... sten fra Schweiz og fra de tjekkiske bjerge, fra Norge, Tyskland og Australien.

Arild Hauges ristningerKærlighedssten fra Schweiz
Flintøkse

Forstenet træ bragt af... Sten

Sleipnersten af keramik

Smukke sten

En Frejaknap
Et par skallesmækkersten

That´s a fact...

Hverdagen vender ubarmhjertigt tilbage, uanset om man er rede eller ej... Butikken skal passes og tiden for Horsens middelalderfestival nærmere sig hastigt, så der afkræves jordnærhed og tilstedeværelse igen...

Nye lister lines op med alt det, vi skal ha pakket og klargjort. Nye varer er bestilt og teltet blev testet ved bryllupsfesten, så det skulle der gerne være styr på. Igen i år har vi fået plads i Rådhusparken, hvilket vi foretrækker, da der er meget mere luft mellem teltene og knap så trængt på stierne mellem boderne.

Kommer du forbi, så kig endelig indenfor i vores telt og hils på.... Vi bor i bod nr. 346!

Overvældet...

Vi er endnu ikke landet og er stadig ganske overvældede efter en helt ubeskrivelig fantastisk og magisk dag... Det er som om, at de ord jeg er i besiddelse af, slet ikke slår til, hvis jeg skal beskrive følelserne og oplevelserne.... Så lige nu må I nøjes med et par billeder fra dagen.

..........

Ordløs og åndeløs... og sådan ca. ½ m. ved siden af mig selv.....

Vigtigt....Ringene er i hus og vejrstatus er nu.....

Ugens gyser...

Ugens gyser er ved at være aftagende....Vi tør juble nu....!!!!!

Vi flytter...

I dag er en stor dag... vi flytter pubertetspigebarnet på efterskole... De sidste dage, har hun mellem pakkeriet siddet og chattet med flere af de andre elever der skal starte. Så hun møder ikke op, ganske uden at kende nogen, der er allerede knyttet mange nye kontakter via nettet.... og nu skal de så realiseres virkeligheden.

Og hun er rastløs... hun vandrer huset rundt... Vi skal køre om en halv time, men det ser ud til at det for hende føles som halve år.... Moren har også lidt kilden i maven... Der blir tomt i huset uden hende. Det blir et spændende år med mange oplevelser, det er der ingen tvivl om. Og det blir nok en helt anden pige vi får hjem, når skoleåret slutter.

Men heldigvis går der kun en uge, så har vi hende hjemme igen på weekend....

Binde strimler og binderune....

Jeg river strimler og binder dem til grene der skal hænge i havens træer.... Vi holder af enkelhed og naturens egen skønhed....

Og jeg har flettet bånd og bundet runer til cermonien... Runen er vores helt unikke binderune, som jeg har bundet som symbol og lykkebringer for vores kommende ægteskab. Ravstykket er købt ved vikingemarkedet, hvor vi planlagde vielsesritualet. Figurerne er fundet for flere år siden på Langelandsfestivalen. Den allerførste tipi vi solgte, var dertil. Skøn sommer, gratis festival med skøn forplejning, erotisk løssluppenhed og også dengang vi sammen udforskede Langeland, dets mange gravhøje og Tranekær med Guldtranen, hvor vi også fornyligt havde et ærinde... For os er figurerne et stærkt symbol på Frey og Freya, på frugtbarheden og og det erotiske begær...

Et lille indblik....

Okay Madame... som lovet, så skal jeg prøve at gi et lille indblik i vores kommende vielsesritual (uden dog at afsløre for meget før selve dagen)

Forn Sidr blev godkendt som trossamfund i 2003, og fik dermed også ret til at foretage offielle vielser. Indenfor asatroen har man ikke en præstestand, men til gengæld kan enhver agere Gode/Gydje og foretage de rituelle handlinger ved blót ex. Ved vielser skal der dog forud søges om godkendelse, ligesom der fra kirkeministeriet, er enkelte krav til ritualets indhold. Vi har selv sammensat vores ritual i samarbejde med Gydjen.

Altså først og fremmest, så skal vielsen foregå i vores egen have, på en plads nederst i haven som er hedensk indviet. Vielsen forrettes af to medlemmer fra min blótgruppe i funktion af henholdsvis Gode og Gydje. Gæsterne har alle medbragt en særlig udvalgt sten, som de skal lægge ved Livstræets fod (en ask) på vielsesstedet, som også kaldes viet.

Gæsterne står i en cirkel rundt om viet. Gode og Gydjen helliggør stedet bl.a. med ild, vand og sang. Brudeparret (os) og vidnerne står i cirklen sammen med Goden og Gydjen. Gydjen spørger i hvilket ærinde bruden/gommen er kommet, og der svares, at hun/han er kommet af egen fri vilje, fordi det er hendes/hans hensigt at blive viet til den anden. Vidnerne bekræfter at de er kommet for at være vidne til dette. Efter flere ord og handlinger, lægger vi begge vores hånd på en edsring, og hænderne bindes sammen med et bånd i Vårs navn (Vår er gudinden der ser til at løfter bliver overholdt). Efter flere smukke ord, blir vi spurgt til, om vi har gaver at udveksle og vi kan nu sige vores personlige løfter og ord til den anden (her blir jeg totalt tudevorn)

Gydjen synger en lille mytologisk sang om kærlighed og så skal der ellers drikkes bryllup!

Vielseforrettere og brudeparret på skift udbringer en personlig skål og derefter går drikkehornet med mjød rundt mellem alle gæsterne, som nu har mulighed for at udbringe deres helt personlige skål til os...(Så tuder jeg nok igen) Til afslutning takkes de tilstedværende, gæster som guder og andre væsner. Viet lukkes med flere ord, og så skal der festes til den lyse morgen....

Det var den korte version, ord, sange og andre hemmeligheder, må I ha til gode til efter vielsen.
Men jeg kan afsløre at der vil være frugtbarhedsguder, vætter, urkrafter og magiske runer involveret... ;0)

Forberedelser....

Dagen nærmer sig hastigt, logistikken er nogenlunde på plads omend ikke struktureret i detaljer, men nærmere med stikordsregistre nedfældet på adskillige stykker papirer. Jeg er listoman, og det kommer tydeligt til udtryk i denne tid... og jeg bilder mig ind at lister giver plads til at andre væsentligheder finder på plads i mit overloadede hovede.

Nu begynder vi så ængsteligt at skule til vejrudsigterne for den kommende uge. Og vi gør vores for at holde os gode venner med vejrguderne. Det er jo et havebryllup vi holder, og trods det, at vi har en stooor grund, så har vi ikke plads til eet stort telt, men til gengæld en masse små som både kan give ly for sol og regn og blæst. Men det blir kanonvejr, det ved jeg!!!!

Vi forsøger at skabe forskellige rum med og mellem teltene. Lounge i den mongolske yurt med bløde siddepladser og brændeovn, langeborde i middelalderteltet, de to tipier der står tæt og med overdækket bålplads imellem, blir det nok stedet der trækker folk sammen hen på natten. Dans og bar ved det overdækkede brændeskur og vildmarksbadet. Når mørket falder på oplyses haven udelukkende med lygter, lanterner og fakler.

Men nu tror jeg, jeg bør starte med at få luget et bed og klippet nogen kanter....

Snik snak...

Næsten lige hjemkommet efter indkøbstur til Tyskland.... Nu er drikkevarerne i hus, eller det vil sige, de er stadig bilen, for vi gider ikke bære dem ind i aften...Vi hang fast i kø ved Vejlefjordbroen i 2½ time....

Sengetøjet er i tørretumbleren og om ikke så længe ligger det nyvasket og på dynerne og kalder på os... Som pollenallergiker, må jeg desværre hele sommeren, undvære den liflige duft at sengetøj tørret i den friske luft...

Maleriet hedder "Karens vasketøj" og er malet af Nils Ryberg

Gæstfrihed...

Jeg har fortalt lidt om det før, det der med at åbne sit hjem og have for kunder og nysgerrige osere. Får det meste er det rigtig hyggeligt, men nogen dage, er det bare som om grænserne for vores tålmodighed og gæstfrihed lige skal testes lidt.... Som ex. den anden dag, hvor jeg måtte allierere mig med store arbejdshandsker, skovl og pose.

Tilsyneladende var der een der var blevet så trængende, at han havde valgt at lægge den største l... nede bagest i vores have og gavmildheden havde næsten ingen grænser, for det brugte toiletpapir havde han også efterladt til os. Det værste var så, at jeg ikke havde "lugtet lorten", så ganske uvidende om efterladenskaberne, sendte jeg gæstfrit kunder ned i det fjerneste og mest hemmelige hjørne af haven, for de skulle da også vores magiske troldetræ...

Eller som i går, hvor 3/4 af dagens besøgende kun kom for at bruge vores toilet eller fylde deres vandflaske...

Eller som den dag, hvor et par damer tillod sig en havetur, selvom der stod "LUKKET". De skulle bare lige se, om de kunne komme med 42 pensionister i kørestole og med rolatorer og 12-15 hjælpere.... "og vi kan se at vi sagtens kan tage vores egen mad og kaffe med..."

Mon man kan betale hustermin med gæstfrihed og venlige smil....???