lørdag den 9. august 2008

Binde strimler og binderune....

Jeg river strimler og binder dem til grene der skal hænge i havens træer.... Vi holder af enkelhed og naturens egen skønhed....


Og jeg har flettet bånd og bundet runer til cermonien... Runen er vores helt unikke binderune, som jeg har bundet som symbol og lykkebringer for vores kommende ægteskab. Ravstykket er købt ved vikingemarkedet, hvor vi planlagde vielsesritualet. Figurerne er fundet for flere år siden på Langelandsfestivalen. Den allerførste tipi vi solgte, var dertil. Skøn sommer, gratis festival med skøn forplejning, erotisk løssluppenhed og også dengang vi sammen udforskede Langeland, dets mange gravhøje og Tranekær med Guldtranen, hvor vi også fornyligt havde et ærinde... For os er figurerne et stærkt symbol på Frey og Freya, på frugtbarheden og og det erotiske begær...

4 kommentarer:

Madame sagde ...

Det er smukt at læse om, at I sammen har udtænkt jeres helt personlige måde at blive viet på. Man skule have sit eget lille kamera oppe i et træ og følge jeres havefest.

Det var da nogle fantastiske figurer, I har fundet på Langelandsfestivalen. Den skønne symbolik må da give jer et forrygende på ægteskabet :-)

Losarinas mor sagde ...

Hvor er det kraftfuldt symbol :-)

Jers have må blive så smuk ! Er det så Lørdag den 16. August , at den store begivenhed skal foregå?

Jeannette Mariae sagde ...

Dagen nærmer sig. Krydser fingre for høj og skyfri himmel. Smukke symboler på Jeres kærlighed ;-)

Annie Fryd sagde ...

Madame... der har været snak i byen om at naboen kunne sætte stilladser op på marken ved siden af vores have, og så tage entré... Måske der er billetter til overs.

Miri... :0) Ja, det er lørdag d. 16...

Jeanette Mariae... Ja, med hastige skridt, desværre er vejrudsigten ikke helt som vi kunne ønske, men det kan vel nå at ændre sig...