onsdag den 17. december 2008

Programlægning...


Ja ja ja , jeg ved det, tiden nærmere sig og jeg er laaaangt bagud i år. Der er endnu ikke een julegave i hus, bortset fra pubertetspigebarnets nye mobiltelefon, som var nødt til at handles og tages i brug på forhånd.

Efter endt arbejdsdag kl. 16 drager vi mod Silkeborg, for at se om vi kan nå et par indkøb. Men vi skal vist også lige nå at ose lidt nyloner, stilletter og tingeltangel til pigebarnets gallafest i morgen aften. Torsdag aften forsøger vi så voksentur og gaveindkøb i Horsens.

Fredag tager vi hul på årets julefrokoster, på hver vores arbejdsplads. Stationsforstanderen bekymrer sig en smule, hvorvidt han bør forberede lidt stikord til en evt. takketale for skolens årlige "dummepris", efter at jeg "kom til" at afsløre hans ubalancerede hjemkomst efter sidste års julefrokost. Det kostede et flækket øjenbryn og en del mobning.... for hans vedkommende!

Jeg skal for første gang møde mine nye kolleger i festligt lag. Det kan kun blive sjovt. Jeg glæder mig ihvertfald til julegildet, og overvejer om jeg skal udpønse et muntert indslag til underholdningen.

Lørdag er det solhverv. Jeg skal i skoven med mine blótfrænder om eftermiddagen, hvor vi vil gøre vores bedste for at overtale solen til at vende tilbage. Når tæerne er kolde og blótkredsen brudt, så skal vi "drikke jul" og æde. I år mødes vi et et forsamlingshus, vi skal spise herlig julemad, drikke vin, øl og mon ikke vi også får smagt lidt af årets brygkunst af mjød. Traditionen tro skal der drikkes "Brages-skål" . Jeg selv "Bragede" ikke sidste år, men måske jeg har eet og andet at love mig selv for det kommende år ;0)

Mon ikke søndag skal bruges på langs...?


5 kommentarer:

Madame sagde ...

Annie, det er sjovt at høre, at I både har almindeligt juleræs med gaver, som de fleste af os, men jo også Asa-troens fejring af solhverv.
Jeg håber, du får en dejlig julefrokost i overmorgen med dine nye kolleger. Jo, jeg gætter også på, at søndagen skal tilbringes på langs :-)

Unknown sagde ...

Jov, jeg tror også Søndagen skal nyde langsomt :-)
Sikke mange dejlige oplevelse du og dine kære har i sigte- Nyd dem :-)

Elin sagde ...

Det lyder altsammen meget spændende!

Har i adgang til rigtige blote sten?
Der ligger to på Vrads Sande, husker jeg. Nu er de nok dækket af lyng og græs, men de er dér.

Helle Koed sagde ...

"når livscirklen sluttes" hvor er det et smukt indlæg Annie! :)
Det er så skønt at læse at du er én af de få som har taget stilling til sin begravelse, cermoni eller hvad man vil kalde det. – og ikke mindst at du "tør" tale og skrive om det. Jeg synes det er vigtigt!
Og jeg har fulgt debatten og de spændende artikler der har været om emnet. Jeg synes det er på tiden at der kom gravpladsen ved Odense, hvem har bestemt at man skal begraves i Kristen jord, bare fordi man er født dansk??!?!? Hmmm... Undrer mig over at et land skal have en tro tilknyttet sig!

"programlægning" først og fremmest hvor er det bare RIGTIGE nisser du har et billede a'! ;)
Det lyder som en dejligt prpgram, håber du får en hyggeligt og sjov julefrokost og ikke mindst cermoni på lørdag! – hvad siger man til dig i stedet for glædelig jul? Glædelige solhverv? :)

Annie Fryd sagde ...

Madame... Tak! Jeg glæder mig meget til de næste dages julefrokoster :0)olhvervet fejres med trosfæller, som jo ikke inkludere min familie, men jeg fejrer jo også den traditionelle familiejul sammen med mine forældre, børn m.fl. Og jeg holder meget af traditionen med gaver, når bare det ikke blir for kommercielt og ruinerende.

Miri... Langsomme søndage er herlige, hvis de kan tilbringes horisontalt. Og så kan vi måske bidrage til "The Global Orgasm day" ;0)

Elin... Jeg ved der er et gammelt tingsted ved Vrads, men decideret blótsten har jeg ikke hørt om. Det lyder spændende. Vores blótplads er skabt af gruppen selv, men den er indviet og hellig, og med sten og udskårne træfigurer skabt af nutidige kunstnere.

Helle... Mange tak :0) Snakken om begravelsesritual "drives" helt sikkert af det faktum, at jeg ved hvad jeg IKKE vil, og derfor gerne vil gøre det lettere for mine efterladte til den tid. Men jeg indrømmer, at det ikke altid er lige let at tale om, vi har såmænd også siddet småsnøftende ved tanken om, at vi en dag måske ikke skal leve sammen længere.

Sig du bare glædelig hjul... ;0) Ordet refererer jo til hjulet, året, solen og månens gang