onsdag den 10. december 2008

Endnu et indlæg...

Endnu et indlæg om det at lægge sit liv på bloggen...

På denne blog skriver jeg i al offentlighed, og derfor må jeg også ofte lige tænke mig om en ekstra gang i fht. hvilke emner jeg vil offentliggøre. Jeg "kender" en del af mine læsere, og majoriteten er læsere som ikke bruger at kommentere herinde, men som jeg ved læser med. Det er folk som jeg selv har introduceret til bloggen, men der er også enkelte som jeg af omveje har fået fortalt kender til min blog, uden at de ved, at jeg ved...

Selv om min blog er offentlig, så kan jeg alligevel stadig opleve en ængstelse for, hvem der skulle finde frem til mig, og pludselig afsløre at de følger mit liv. Skismet mellem det at ville exponeringen og så blufærdigheden. Mine læsere rækker lige fra mine døtre og enkelte af deres venner, over andre familiemedlemmer, via trosfæller til mennesker, som kender til intime kroge af mit mere "private liv".

Hvordan er det med dig? Inviterer du selv folk, du kender ind på din blog? Hva med nye bekendtskaber, kolleger, naboer m.m? Lever du med "frygten" for den dag du bliver afsløret?

15 kommentarer:

Madame sagde ...

Jeg har jo valgt at være anonym på min blog, Annie, modsat dig. Anonymiteten giver en række fordele, jeg kan fx være kritisk over for min arbejdsplads. Der er ingen af mine venner eller familie, der følger min blog, men en enkelt kollega, har fundet mig og bor lige i nærheden. Jeg kunne ikke finde på at skrive under mit navn, selv om en del bloggere er blevet Facebook-venner.
Min husbond har været meget kendt, og vi haft meget kedelige oplevelser med journalister. Derfor holder jeg meget af anonymiteten ...

Helle Koed sagde ...

Jeg har også haft et indlæg om lidt samme emne! – for det er en svær balance at blogge synes jeg nogen gange!

Jeg har mest af alt lyst til at skrive de dybeste tanker og give mig selv lov til at forholde mig kritisk overfor det der rører sig, uden at tænke på hvem der mon læser med!

Jeg har én gang været kritisk overfor et job som jeg havde, bossen læste med og bad mig diskret om at slette indlæget!
– jeg var sur; hvad er der blevet af ytringsfriheden og min ret til at skrive positive som negative ord om andet og andre!?

Jeg har valgt at være åben og ærlig så længe det er til min fordel...

Og ang. invitationer, så har jeg ikke inviteret nogen jeg kender til at læse min blog. Jeg ved at de gør det en gang i mellem alligevel.

Jeg kan godt tænke åh åhhh... når nogen siger de har været på min blog at læse. Men det er mere; "hvad tænker de mon om mig?"

Jooo... tankerne er skam mange ang. bloggeri, men jeg er ikke bange for at blive "afsløret". Ikke længere i hvert fald. For jeg har fået SÅ meget positiv respons, at det er lagt bag mig! :)

Annie Fryd sagde ...

Madame...Det forstår jeg godt, men der skal trods alt ikke det store detektivarbejde til at følge vores digitale fodspor og finde videre information om identitet. Mon ikke de fleste af dine læsere, genkender både din arbejdsplads og din ordrige mand? Ikke fordi jeg vil gøre dig bekymret!

Jeg har selv "fundet" spor der kunne føre mig videre til andre sider, om en bloggers måske mere skjulte identitet.

Annie Fryd sagde ...

Helle... Det er nok et emne de fleste bloggere jævnligt overvejer, men fedt at høre at du er så afklaret og ærlig i fht. din blog.

Jeg er helt enig i retten til ytringsfrihed, men alligevel er jeg forsigtig med at skrive om ex. mit job. Jeg ønsker jo ikke at hænge andre end mig selv ud ;0)

Jeg kender også til det med at få et sug i mellemgulvet, når nogen fortæller, at de har læst det og det, på min blog, selvom det er folk, jeg godt ved læser med.

Madame sagde ...

Jo, du har ret, man kan vist altid finde folk, hvis man virkelig vil. Pyha, det havde jeg ikke tænkt så meget over ...

Nille sagde ...

Jeg har som Madame ikke skrevet mit fulde navn på bloggen - også for, at arbejdet ikke skulle kunne 'finde' mig. Jeg har dog givet min blog til venner og familie - og jeg tænker da absolut over, hvad min 'gamle' moder skal læse på bloggen ;-)

Jeg tror også, at man kan finde ud af meget mere end jeg umiddelbart bilder mig selv ind - men jeg luller mig ind i den tro!

At jeg så giver flere informationer om mig selv på FB er noget andet - der vælger jeg selv jo!

Lotte sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Toni sagde ...

Jeg blev for halvanden måneds tid siden opdaget af min daværende chef, som åbenbart har læst med i smug igennem nogen tid. Som sådan var jeg jo også nem at finde, da jeg ikke er anonym, og jeg har skrevet om mit liv og mine tanker, som tingene er foregået omkring mig. Når min blog er lukket nu, skyldes det behovet for at få nogle ting fra brystet, og jeg har til det formål inviteret faste læsere og enkelte real life-personer med indenfor. Ellers rører det mig normalt ikke, hvem der har læst med eller ej.

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

hej Annie !

jeg har det fint med at jeg både har adresse og billede af mig selv på bloggen....men jeg tænker over hvad jeg skriver om og en del af mit liv skriver jeg ikke om og da jeg bruger meget billeder tænker jeg meget over hvilke billeder jeg lægger på og kunne ikke drømme om at lægge billeder på at nogle jeg ikke har spurgt...(undtagen min hund..he ! he!)...nå men det er skam seriøst ment...man skal tage hensyn til sin famile og sine venner og tænke over hvilken kontekst, man bringer dem ind i....og også tænke over hvad man skriver om sig selv, for man kan jo ændre mening hen ad vejen....
det er nogle gange en overvejelse hvor personlig man vil være og jeg synes da man skal gøre som man selv ønsker og har lyst til....vi er jo på den ene side alle mennesker...men jeg blogger for eksempel ikke om mit arbejde eller om mere private ting og det er en grænse jeg har...men jeg synes du har en fin blog og fornemmer også at du har grænser for din blufærdighed....men man kan selvfølgelig godt komme i tvivl....og så er det i hvert fald godt at tænke sig om og mærke efter....
Jeg synes godt om din måde at skrive på og dine indlæg og synes ikke du udleverer nogen overhovedet....bloggen virker som din blog og fortæller noget om dig og den er interessant at læse...og tak for det....

Losarinas mor sagde ...

Jeg er åben omkring min blog . Prøver bare at være mig, at skrive det jeg ikke ville være flov over at sige ansigt til ansigt med andre mennesker. Tænke , tænke - dit indlæg sætter gang i nogle tanker :-)

Vilhelmsdal on-line sagde ...

Jeg har tidligere haft et par dårlige oplevelser med at blogge om personlige emner, så nu holder jeg mig til min blog om gården og livet der . . .

Hav en god torsdag, Annie :-)

Annie Fryd sagde ...

Tak for rigtig gode og tankevækkende kommentarer. Jeg orker ikke lige at svare jer alle hver især, tankevirksomheden er momentan lammet af at par opslidende arbejdsdage, men jeg er rigtig glad for jeres deltagende kommentarer...

Belle Blues sagde ...

Jeg har ikke fortalt nogen, jeg kender, om min blog. Eller at jeg blogger i det hele taget. Jeg ville censurere mig selv for meget, hvis jeg vidste, at folk læste med. Men omvendt er det nok "let" at genkende mig, hvis man tilfældigt kommer forbi.. så måske er der nogen, der læser med, uden at jeg ved det... sjov tanke.

Sister Bonde sagde ...

Har valgt total åbenhed, synes det er det nemmeste.
Inviterer ikke kollegaer osv. til at kigge med, de finder mig som regel selv :D

ac sagde ...

Blogger lige ud i luften og fuldstændig ærligt om alt. Jeg er ikke anonym, tror ikke på det holder i længden.

Er glad for at blogge, det er et frirum, hvor jeg kan ytre mig, som det måske ikke altid er muligt at gøre "mundtligt".