fredag den 5. december 2008

Om kanter og facetter...


Madame havde et indlæg om kønskifte, og som sædvanlig kom der en lang række af tankevækkende kommentarer, der fik mine tanker til at vandre...

Det er et helt grundlæggende menneskeligt træk, at vi har brug for at gruppere os og for spejlingen og genkendeligheden i de forskellige sociale sammenhænge vi færdes i. Slående er det så ofte, hvor begrænsende og ikke-rummelige VI også kan være! Mig selv inklusiv...

De fleste af os færdes i mange forskellige sociale sammenhænge, hvor forskellige sider af vores personlighed kan udfolde sig og komme til udtryk. Jo mere overfladisk kontakten er, jo mindre er rummeligheden også... det er min oplevelse. I grupper hvor man samles om det, at være en "minoritet", er accepten og rummeligheden oftest stor.

Måske dette indlæg slet ikke gir meget mening for andre end mig selv... men det handler om det at turde stå ved sig selv, at være et helt menneske, med alle sine små finurligheder og preferencer.

Det handler om at ruske op i os selv, i forhold til ikke at begrænse og tilpasse os de firkantede kasser, bare for at vi selv kan spejle os i hinanden. Det handlerogså om at få slebet de skarpe kanter af, så vi kan blive så mangefacetterede og forskelligartede som muligt....

Alle dine facetter vil aldrig kunne genspejle mine, men nogen af dem vil, og der kan vi mødes i genkendelse. Men dine "skjulte" facetter tør jeg også godt se, selvom de ikke nødvendigvis spejler mine. Jeg er sikker på at mit verdensbillede kun kan blive rigere af forskellighederne, og måske jeg får slebet endnu en skarp kant... ;0)
Ikke fordi målet er at vi skal slibes, så vi ligner hinanden helt, men fordi vi skal se hvor unikke og smukke vi hver især er.

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Det var meget smuk formuleret og jeg kan kun tilslutte mig :-)
Denne indsigt kommer heldigvis ofte med alderen, ikke sandt :-)

Nille sagde ...

Smukt indlæg, Annie - og du har helt ret.. det er mangfoldigheden og forskelligheden, der er tiltrækkende. Det ville jo være forfærdelig trist, hvis vi alle bare var små kloner af samme støbning.

Mon ikke også det er en af årsagerne til at vi holder af bloggeriet - fordi vi ser forskellige facetter?

Madame sagde ...

Jeg kan jo næsten ikke føje mere til end det, I tre kloge kvinder her har skrevet :-)

Elin sagde ...

Der er en verden derude . . .

Vi skal bare række hånden frem. Eller bloggen :-)

Mille F sagde ...

Hej Annie og Malle

Jo tak og i skal da være hjertelig velkommen, vores hus er stort, så gæsteværelser har vi et par stykker af ;o) Idag er der vel 28 grader, så det er meget behageligt, det er værrer når de kommer over 35 grader, eller under 20...-men her i Sampa svinger det meget fordi det ligger højt oppe, det er værrer i Rio, der er det lummert og ikke behageligt, men tilgengæld er Rio den smukkeste by jeg har set.
-God weekend
-M

Annie Fryd sagde ...

Det er fredag...jeg er glad og jeg siger bare een ting til jer allesammen... Damn, hvor er jeg glad for I er derude, I gør en forskel i mit liv!

Lizelotte sagde ...

Annie, hvis du engang er i nærheden af Fredericia - så læg vejen forbi og lad os sammenligne facetter :)

Anonym sagde ...

Wow, det var virkelig et smukt indlæg. Jeg er både overvældet og mundlam......!