søndag den 3. august 2008

Gæstfrihed...

Jeg har fortalt lidt om det før, det der med at åbne sit hjem og have for kunder og nysgerrige osere. Får det meste er det rigtig hyggeligt, men nogen dage, er det bare som om grænserne for vores tålmodighed og gæstfrihed lige skal testes lidt.... Som ex. den anden dag, hvor jeg måtte allierere mig med store arbejdshandsker, skovl og pose.

Tilsyneladende var der een der var blevet så trængende, at han havde valgt at lægge den største l... nede bagest i vores have og gavmildheden havde næsten ingen grænser, for det brugte toiletpapir havde han også efterladt til os. Det værste var så, at jeg ikke havde "lugtet lorten", så ganske uvidende om efterladenskaberne, sendte jeg gæstfrit kunder ned i det fjerneste og mest hemmelige hjørne af haven, for de skulle da også vores magiske troldetræ...

Eller som i går, hvor 3/4 af dagens besøgende kun kom for at bruge vores toilet eller fylde deres vandflaske...

Eller som den dag, hvor et par damer tillod sig en havetur, selvom der stod "LUKKET". De skulle bare lige se, om de kunne komme med 42 pensionister i kørestole og med rolatorer og 12-15 hjælpere.... "og vi kan se at vi sagtens kan tage vores egen mad og kaffe med..."

Mon man kan betale hustermin med gæstfrihed og venlige smil....???

11 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da helt om, hvilke oplevelser I har.

Lars har altid tilladt besøgende på områderne her og det riddende folk, har nydt særdeles godt af det. Den eneste forudsætning har været, at der blev taget hensyn til dyr og natur.

Men af forskellige årsager blev det pludselig for meget, herunder med blandt andet madpakkepapir og andre efterladenskaber, som folk lige synes, at vi kunne tage os af.

Heldigvis har landetskabet ændret karakter og meget er groet naturligt til, så fremkommeligheden er stærkt reduceret, derfor har vi meget få besøgende nu.

Jeg ved, det forholder sig anderledes hos Jer, da I har butik. Men grænserne, dem er man simpelthen nødt til at sætte selv, det kan andre ikke finde ud af.

Kærlige tanker herfra ;-)

Madame sagde ...

Annie, det er altså lidt morsomt - i hvert fald at læse om. Men fri mig for at udsættes for det selv, jeg kan sagtens forstå,I bliver sat på prøve.
Det kan minde mig lidt om, når der er rundvisninger på min arbejdsplads, og jeg som en selvfølge bliver vist frem midt i noget, jeg ikke kan afbryde. Så kan man føle sig som et udstillet dyr i Zoologisk Have og får lyst til at råbe 'skrub af'!.

Unknown sagde ...

Du godeste! Jeg har svært ved at forstå, at mennesker kan opfører sig sådan !!!

Unknown sagde ...

Tak skæbne Annie - godt det ikke er mig - havde ikke haft den fornødne tålmodighed.

Annie Fryd sagde ...

Tak alle sammen.... godt at f bekræftet at jeg ikke bare er en pernittengryn... :0)

Jeanette Mariae... Ja, tænk, vi havde slet ikke forestllet os at det var nødvendigt at skulle fortælle folk, at vores dejlige have ikke er et offentlig toilet... Men vi lærer dagligt...

Madame... Godt at du er underholdt ;0)Tænk jeg ville også føle mig udstillet, hvis jeg skulle arbejde mens jeg blev "vist frem"... Det er heldigvis ikke kotume i psykiatrien...

Miri... Man rystes gør man... :0)

Sister.... mellem os to... jeg har ladet geværet og lavet skidefælder i haven...;0)

Anonym sagde ...

Jeg bliver sgu nødt til at skrive noget til det her skriv. Du har været der før.

Jeg synes ikke du er pernittengryn, men måske synes jeg det er nogen meget store forventninger at have til andre at de skal kunne føle den energi, den kraft, som vi oplever er i naturen - hvorved den naturlige respekt, hos os, opstår.

Det ved vi jo godt at mange andre ikke kan leve op til.

Jeg ved også hvordan det er - det med forventningerne, så det er ikke for at spille klog(ere) eller smart(ere) at jeg pipper lidt denne gang.

Men jeg tænker at vi må agere, og reagere, ud fra den følelse vi har indeni.

Jeg tror at det eneste der virker er accept af hvordan det ser ud - og så handle derudfra.

Selvfølgelig kan man også vælge at brokke sig fra nu og til evigheden over at andre er nogen svin, nogen fjolser, nogen lakajer, nogen halenegre, nogen pisseirriterende lortenarrøve - men i længden er det man siger bare, at man ikke tager ansvaret for at stå i situationen og at det er andres skyld;-)

Jeg kender det og genkender mig selv i dit skriv (fra andre lortesituationer) og derfor tør jeg godt skrive ovenstående;-)

L sagde ...

Pyyyhh... min tålmodighed var sluppet op forlængst!
Pernittengryn - nej, det synes jeg bestemt ikke du er!!
:-) !

Annie Fryd sagde ...

Anja, det er rigtig dejligt at du pipper med...Men jeg er ikke sikker på at jeg forstår, hvor du vil hen...

Det er ikke naturen generelt jeg taler om, men MIN have, hvor jeg luger og slår græs... Så ville jeg mene at det var selvskrevet, selv for de "ikke naturfølsomme og spirtuelle", at man skider SGU ikke I andres have...uanset!
Og det vil jeg end ikke forsøge at acceptere, det vil jeg sandelig blve ved med at blve fortørnet over...

Men måske jeg misforstår dig...:0)

Anonym sagde ...

Jeg ved ikke om du misforstår mig. Det kan jeg ikke gennemskue:-)

I har et ønske om hvordan andre skal respektere det sted I skatter så højt og som I giver andre mulighed for at få et indblik i. Med dette indblik følger nogen krav, naturligvis.

Det jeg reagerer på er blot at jeg fornemmer at de krav bliver overtrådt, og at det sker i ny og næ - OG at det er til stor irritation. Jeg forstår irritationen - men prøver bare at trække det et trin op: kan vi ændre på at andre ikke altid kan leve op til vores forventninger? Og hvad kan vi gøre ved det?

Det er blot min måde at gå til tingene på der gør at jeg fanger dit indlæg som jeg gør - men det kan jo virkelig også være helt fint bare at blive irriteret, og lukke det ud ved behov. Lidt som når man skal skide...

:-)

Annie Fryd sagde ...

Anja...du herlige kvinde, jeg får mavekramper af grin.... Jeg vil end ikke vurdere om det er din hensigt.

Vi har ingen ambitioner om at andre skal skatte vores sted, som vi selv gør. Men vi har forventninger til at de som gæster på vores sted, opfører sig som sadan.

Jeg forsøger at træde et trin op.... nej, vi kan ikke altid forvente at folk lever op til vores ønsker og forventninger, men jeg synes godt, vi kan have forventninger til hvordan gæster opfører sig, når de er her....

Jeg ved sgu ikke med dig, men jeg går ikke ud fra at du skider i folks have, når du er på besøg og der er et tilgængeligt toilet, eller acceptere at nogen lægger en lille klat på din altan? I min begrebsverden, er det altså ikke almindelig adfærd...

Jeg er bevidst om, at jeg også af og til "lukker lort ud", helst på min egen blog, men det sker sikkert også at jeg støder folk jeg besøger, og lægger en lille ildelugtende klat, når jeg forlader stedet igen. Men det kræver ikke handsker og plasticposer at fjerne det igen ;0)

Afslutningsvis vil jeg sige, at det ikke er sådan at disse gæste-visitter fylder stort, hverken i min have eller mit sind.... men jeg giver mig selv lov til at harmes... Een metode for mig til at lufte ud...

Anonym sagde ...

Kæreste Annie:-D

Jeg synes også godt at vi kan have forventninger til hvordan andre træder ind i vores haver, men sagen er jo bare, at disse forventninger til tider fører skuffelse med sig;-)

Jeg må ret ofte acceptere at nogen lægger klatter på min altan. Det må jeg fordi jeg godt vil have mine mejser og musvitter derude om vinteren og foråret. Det tiltrækker, selvfølgelig, også nogen af de der due-svin. Jeg gør hvad jeg kan for at arrangere mit mejsekolbeophæng således at jeg næsten helt kan undgå det, men jeg bliver ikke fri for en lort i ny og næ. Og det hjælper heller ikke at jeg sætter skilte op med at de skal skide henne ved stationen:-)

Men jeg har truffet mit valg - jeg VIL have småfuglene, og må så tage lorten med;-)

Og - for mig er det simpelthen bedre at finde ro i at jeg nu har gjort hvad jeg kunne i forhold til det valg jeg har truffet - end at harmes eller irriteres over det. Men det er fordi jeg lige nu er i en proces hvor jeg kan mærke at det er skidt (haha) for mig at søge det andet. Livet indeholder jo nødvendigvis begge sider:-)

Ha en vidunderlig dag:-)