søndag den 20. juli 2008

Stille stille...

Så er der pludselig meget stille her efter en uge med bonusbørn på ferie.... Det har været en rigtig dejlig uge, men det mærkes at jeg ikke er helt ung længere til "småbørn"... jeg savnede alene-voksentiden. Men det er ferie og ungerne sætter præmisserne, de er her trods alt ikke så meget. Voksentiden, den får vi rigelig tid til at indhente... Pubertetspigebarnet kan vi vel altid låse inde på værelset med I-pod og bærbar... ;0) Det gør hun jo allerede ganske frivilligt og helt af sig selv...

For bonusbørnene har det indimellem været en lidt lang uge... væk fra deres mor og deres værelser. De har to meget forskelllige tilværelser, men de håndterer det faktisk ret godt. På Sjælland med mor i rækkehus med lille have, veludstyrede værelser med bugnende hylder og eget fjernsyn med Disneychannel m. fl. underholdende børnekanaler. Og så her i Jylland, på en gammel station langt ude på landet, kæmpe naturgrund og høje træer. Legeværelse har de, og køjesengene med, der er legetøj på hylderne, men fjernsynet er fælles og i de voksnes rum, og så kan det kun stille ind på sølle 2 kanaler..og TV2 endda kun når vejr, vind og saturn står i det rigtige hjørne.... Og i Jylland er de voksne så "trææælse" at de mener at børn ikke tager særligt meget skade af at kede sig... og så er de voksenkedelige og gider ikke spille fandango hvert kedsomt minut...

Men ugen er gået alligevel.... med at bygge huler i buske, gulvet til "hytten i træet" er på vej. Der er slæbt brænde til, tændt op under karret og blevet badet under aftenhimlen i vildmarksbadet. Der er blevet læst "Troldepus", "Cykelmyggen Egon" og "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" Der er stablet brænde, lavet smykker, bagt "tårevædede blodsprængte øjne" og holdt fødselsdag. Patrick og Camille har været her flere gange og leget med. Der blev jongleret med poi-bolde og så var der dagsrejsen tilbage til middelalderen... Vi har syet og hæklet..., danset middelalderdans og sunget frække sange, og midt i det hele er der altid et øjeblik til at kede sig og savne... Men det gør ikke noget, for mor venter hjemme og det samme gør fjernsynet... og Disneychannel sender stadig!

Men her er godt nok stille nu! Men så kan man vel altid skrive lidt blog!

7 kommentarer:

Madame sagde ...

Åh kære Annie, som du kan fortælle! Tager I ferievoksne også - for jeg kan overhovedet ikke tænke mig et bedre liv, end det I skaber for de unger ...
Lad dem kede sig - for det ungerne får hos jer er jo liv, glæde, dannelsesrejse. De er eddermame heldige.

Og tak for den skønne kommentar, du lige har skrevet på min blog.

L sagde ...

Det lyder helt og aldeles vidunderligt at være barn (og voksen, iøvrigt), i jeres hjem.
Værdier, jeg ta'r hatten af for. Jeg synes det lyder både sundt og rigt og nærværende.
!
jeps!
:-)

Annie Fryd sagde ...

ANITIME MADAME... du skal være noget så velkommen!!!! Men rødvinen er kun til de voksne... og ydmygt tak...

Annie Fryd sagde ...

Lotte... Takker...værdier snakker vi rigtig meget om her... Vi kan (læs: vil ikke) lære dem alle Lalandia- og bonbonland sangene... Vi vil rigtig gerne andet og mere... men nogen gange er det svært at overbevise sig selv om at det tæller...og måske har gjort en forskel når de blir voksne....men vi blir jo ved fordi vi tror på det!

Unknown sagde ...

Det lyder da som en dejlig ferie! Jeg vil da gerne tage Madame under armen og være ferie- voksen i Jylland!
Man kan kun beundre børn, der er i stand til at begå sig i så forskelige miljøer- hvilket man jo ofte ser ved skilsmisser.Og selvfølgelig skal de savne- det høre sig til :-)

Annie Fryd sagde ...

Præcist Miri... Jeg reder op til jer begge og åbner en ekstra flaske eller 2... Ville elske at møde jer!

Unknown sagde ...

I lige måde ! :-)- nok 2 :-)