Inspireret af dette indlæg hos Sister Bonde...
Som mange af jer nok ved, så driver vi firma og butik her fra vores gamle station. Da vi selv synes at vi bor på en temmelig pragtfuld plet og ofte oplever at gæster drager herfra med en sanselig oplevelse efter et besøg i haven, og da vi bor lige ved siden af den nedlagte Horsens/Silkeborgbane, som i dag er natursti med mange både gående, cyklende og ridende, besluttede vi ved årets begyndelse at åbne have og hus op som salgs-, udstillings- og besøgshave/butik.
Det har nu haft siden 4. maj i år. Og der har allerede været en del besøgende igennem haven, familier, selskaber, pensionister m. fl. Og nu til humlen!
V har haft muntre cykel-entusiaster som har siddet og komponeret cykelsange på terassen mens de nød vores kaffe, vi har haft familier med begejstrede børn som har spist madpakker i den store tipi, vi har haft haveinteresserede som gik med næsen i bedene....
Men vi har også haft besøg af forældre der ikke havde styr på poderne, som slog løs på et udstillet telt med et sortsvedet grillspyd. Vi har haft gæster som kommer af bagvejen og tager sig en flere timer lang middagslur i vores udstillede hængekøje. Vi har haft cyklister som fornærmet vrisser bort, når vi ber dem om ikke at tage cyklerne med af havens stier. Vi har haft folk som ikke forstår at haven udenfor åbningstiden er vores private sted, hvor vi griller og hygger med venner og familie. Af og til sker det også at folk lader deres børn lege med de udstillede varer inde i butikken, men det er altså ting jeg skal kunne sælge videre, ikke legetøj! Og nej, man skal ikke spise is, mens man rører ved tøjet og trommerne....
Og så er det jeg kan mærke, at mit storsind og min åbenhjertethed snævres ind... at jeg blir sådan lidt.... HRRRMMMPFFF.... det er altså MINE blomster og MIN have... Og tingene i butikken er til SALG...ikke til LEG! Og sådan har jeg jo slet ikke lyst til at være...
Vi ønsker jo ikke at skræmme folk væk med en masse regler og forbud, men vi forventer egentlig at folk begår sig her med respekt for at vi "deler vores private rum" med dem.
Og det er ikke udelukkende af godgørenhed at vi har valgt dette, det er faktisk også for at kunne skabe en mindre forretning ved siden af vores teltsalg.
Som mange af jer nok ved, så driver vi firma og butik her fra vores gamle station. Da vi selv synes at vi bor på en temmelig pragtfuld plet og ofte oplever at gæster drager herfra med en sanselig oplevelse efter et besøg i haven, og da vi bor lige ved siden af den nedlagte Horsens/Silkeborgbane, som i dag er natursti med mange både gående, cyklende og ridende, besluttede vi ved årets begyndelse at åbne have og hus op som salgs-, udstillings- og besøgshave/butik.
Det har nu haft siden 4. maj i år. Og der har allerede været en del besøgende igennem haven, familier, selskaber, pensionister m. fl. Og nu til humlen!
V har haft muntre cykel-entusiaster som har siddet og komponeret cykelsange på terassen mens de nød vores kaffe, vi har haft familier med begejstrede børn som har spist madpakker i den store tipi, vi har haft haveinteresserede som gik med næsen i bedene....
Men vi har også haft besøg af forældre der ikke havde styr på poderne, som slog løs på et udstillet telt med et sortsvedet grillspyd. Vi har haft gæster som kommer af bagvejen og tager sig en flere timer lang middagslur i vores udstillede hængekøje. Vi har haft cyklister som fornærmet vrisser bort, når vi ber dem om ikke at tage cyklerne med af havens stier. Vi har haft folk som ikke forstår at haven udenfor åbningstiden er vores private sted, hvor vi griller og hygger med venner og familie. Af og til sker det også at folk lader deres børn lege med de udstillede varer inde i butikken, men det er altså ting jeg skal kunne sælge videre, ikke legetøj! Og nej, man skal ikke spise is, mens man rører ved tøjet og trommerne....
Og så er det jeg kan mærke, at mit storsind og min åbenhjertethed snævres ind... at jeg blir sådan lidt.... HRRRMMMPFFF.... det er altså MINE blomster og MIN have... Og tingene i butikken er til SALG...ikke til LEG! Og sådan har jeg jo slet ikke lyst til at være...
Vi ønsker jo ikke at skræmme folk væk med en masse regler og forbud, men vi forventer egentlig at folk begår sig her med respekt for at vi "deler vores private rum" med dem.
Og det er ikke udelukkende af godgørenhed at vi har valgt dette, det er faktisk også for at kunne skabe en mindre forretning ved siden af vores teltsalg.
4 kommentarer:
... og jeg forstår dig! Hrmf!
Men sådan er menneskene jo, og den svære opgave at sige fra på en assertiv måde, så man får sagt, hvad der skal siges - på en måde, der trænger ind, uden at man lyder som en skraldespand.
Og jeg tror egentlig, at jeg er glad for, at jeg ikke har en forretning og skal gennem den øvelse.
Jeg garanterer heller ikke at min have er offentlig tilgængelig om et par år...vi får se!
Og det med at være assertiv...pyhhh, særligt i fht andre folks børn... Og så er tålmodigheden og de assertive evner ikke lige store hver dag... det tilståes!
Uha da da - der kommer ikke nogen cyklister ind på vores matrikel. Det må ikke være nemt, når folk ikke respekterer ens privatzone.
Tak for fint indlæg.
Jeg skal glæde mig til at se ind i jeres have - hvis den er åben - når vi forhåbentlig senere i år tager en vandretur netop på den der rute.
Jeg forstår så udmærket din harme. "Folk" mangler af og til pli, simpelthen.
Send en kommentar