Sagen er den...

Sagen er den, at jeg gennem de seneste år, har udviklet en slem astma. Jeg har kæmpet med at få kontrollen over den, i stedet for at det var sygdommen der styrede og begrænsede mit liv. Og det er lykkedes mig rimelig godt i denne sommer, men indrømmet, jeg frygter vinteren.

Sidste vinter var barsk. Jeg kæmpede kontinuerligt, og symptomerne fik endda psykiske dimensioner som angst og uoverskuelighedsfølelse. Det var en lang vinter præget af begrænsninger, både fysiske, men også sociale og arbejdsmæssige begrænsninger.

Så mit mål for denne vinter var sat. Jeg VIL bare ikke "vælte", så jeg ikke kan komme op igen.
Men så blev Stationsforstanderen forkølet, jeg blev smittet, det startede med lidt snotnæse og ondt i halsen, men straks går det på mine lunger, og jeg er sat til vægs. En aften ude med andres røg gjorde det ikke bedre. Så lige nu sidder jeg her, den mindste aktivitet tager pusten fra mig. Og jeg er selvfølgelig bange for at det er startskuddet til endnu en vinter, hvor sygdom skal styre hverdagen.

Men jeg gider ikke være "gidsel" i sygdommens magt, så nu skal jeg bare lige over den her omgang, og så tager jeg sgu kampen op med helbreddet.

Lav batteritilstand....

Jeg kører lige med lidt lav batteritilstand i disse dage, men jeg er her stadig....

Mere undren...

Kan man stadig være et mangefacetteret menneske, når man med alderen har fået slebet kanterne?

Bær over med mig, jeg ryger ikke, er bare feberramt

Undren...

Hvis man lever sit liv i cirkler, kan man så ha et parallelliv?

Jævndøgn...

I dag er nat og dag lige lange. Mørket pakker sig langsomt sammen om os, dag for dag.

Med alderen blir jeg mere og mere glad for årets rytme. Mørket og kulden gir mulighed for at kravle i hi... tænde lys indenfor, skrue lidt ned for energiniveauet, sætte havearbejdet lidt på stand-by... tid til at kigge indad, til fordybelse, til nærvær...

Som nævnt, så drager jeg i Yggdrasil-skoven i dag for at blóte og hylde jævndøgnet. Et tilbageblik på året der er gået siden sidste jævndøgn, rører mig dybt. Der blev sået frø som har spiret og blomstret og som tiden går, fået og får stadig et størrer og stærkere rodnet.

Jeg elsker disse højtider, hvor jeg får givet plads til spiritualiteten, som ellers ikke altid er lige nærværende i dagligdagen. Jeg elsker at disse punkter på årshjulet sætter streger i tiden, hvor jeg får kigget tilbage, får samlet op... og kigget fremad.

Frejasdag...

For hunde, hvor jeg får gjort rent i dag... og det helt uden der er nogen der svinger pisken ;0) Det er lige før jeg vil kalde det ren fornøjelse. Ihvertfald her bagefter, hvor det skinnende badeværelse lidt senere skal nydes horisontalt i duftende badevand og med et glas vin på kanten...

I morgen er det jævndøgn. En højtid for mig og mine frænder! Vi drager i skoven for at hylde, hygge, spise, drikke og sidde den halve nat ved bålet. Jeg pakker renskind, sovepose og telt og håber på at nattetemperaturen ombestemmer sig og stiger lidt.... jeg har ikke Stationsforstanderen til at holde mig varm, han skal nemlig i Herreloge... temmelig hemmeligt for kvinder!

Hvad står der på dit weekendprogram?

Det spirer...

Hvis man fører linsen udenom papkasser, udstillingsvarer, kasseapperater, så begynder man at ane et hjem.... Mine klenodier finder langsomt indpas igen.... Glæder mig til at hygge i sofaen med stationsforstanderen, ungerne og TV-glaneri....