Jeg har dage, hvor jeg ikke orker at være online, dage hvor jeg ikke orker social kontakt, dage hvor jeg bare har lyst til at slå livet, pligterne og kravene fra. Sådan nogle dage har jeg lige haft. Indadvendtheden blir så inciterende og tillokkende. Jeg drømmer om et liv som eneboer. Jeg forestiller mig, hvor skønt det ville være at leve helt alene langt væk fra al civilisation. Uden andre forventninger end bare at være til, leve og overleve. Ingen forventninger til mig som mor, som kone og kvinde, som kollega, som datter, søster og svigerinde. Ingen forventninger fra mig selv om at leve op til at være god nok. Sådan viser min introverte side sig af og til.
Men i bund og grund er jeg nok betydeligt mere udadvendt når det komme til stykket. Jeg kunne helt sikkert ikke holde indadvendtheden og navlepilleriet ud alt for længe. Jeg kunne slet ikke udholde ensomheden i længden. Jeg ville ikke kunne holde ud, ikke at mærke at der var brug for mig, at mine omgivelser har forventninger til mig. Jeg kunne slet ikke udholde ikke at involvere mig, ikke at tage del i mine omgivelser og menneskene omkring mig. Når jeg har pillet nok i min egen navle, så skal jeg ud og mærke mig selv i forhold til andre, i forhold til deres forventninger til mig. Så kan jeg ikke få nok af liv og aktivitet, så vil derud, hvor jeg møder flere og mere... nye mennesker, nye oplevelser, nye forpligtelser.
Kender du det?
5 kommentarer:
Kender det RIGTIG godt, Annie ... og folk bliver så bekymrede og overraskede, for normalt er jeg jo den udadvendte, glade, overskudsagtige ...
Men man skal bare have lov til at trække sig lidt og samle kræfter og lyst til at møde verden igen.
Er glad for du er tilbage i blogland :)
Liselotte... Særligt hvis man til dagligt er overskudsagtig, så bemærkes kontrasten tydeligere.
Men jeg er her! Og lige om lidt er jeg også på messenger igen. Livet tog bare lige pusten fra mig et par dage :0)
Åh ja, jeg er selv inde i sådan en periode. Måske lidt mindre intenst men lidt mere langstrakt. Men jeg er sikker på, at behovet for at kigge ud af min skal kommer tilbage - lige nu har jeg bare brug for at bruge en masse tid på mig selv!
Det vil sige, så meget som det nu kan lade sig gøre, da jeg stadig bruger de fleste af mine vågne timer sammen med andre mennesker til træning og på job.. ;)
Så er det godt hvis man har muligheden for at kunne trække sig lidt et par dage.
Jeg gør det selv, men er måske også ret priviligeret hvad det angår . . .
Det burde egentlig være en menneskeret :-)
så afgjort Annie....sådan er livet tror jeg...skifter mellem det introverte med trang til selvindsigt og fordybelse i sit eget og så en kraftfuld lyst til andre mennesker også til at de skal se mig..se hvad jeg kan...og se hvad andre menesker kan og opdage nye sider af sig selv i mødet med andre...men jeg tror som du jo selv fortæller, at begge sider er en del af en selv....
Send en kommentar