En skønsom fredag på landet...

I dag må jeg "smykke mig" med duften af blandingsolien "India" fra Urtegården, for jeg har nemmerlig smadret en næsten hel flaske Patchouli på gulvet... Jeg dør næsten uden patchouli...den er min jordforbindelse!

Stationforstanderen er sendt i skoven for at overnatte med en hel flok 2. klasses unger.... Om lidt er jeg på vej på nabovisit hos "Mutter-Pot". Og nej, hun er ikke den lokale pusher, men den lokale pottemager...

By the way...Pubertetspigebarnet er bange for at hun har fået kyssesyge...og det er ikke fordi hun har kysset, niks nej.....

Morgensummeri...

Nogen morgener kan jeg bare mærke, at jeg skal være ekstra omhyggelig med ikke at væve mig selv ind i en negativ tankespiral... Sådan en morgen er det i dag.

Måske jeg alligevel oplever en grad af tristhed ved at mit vikariats udløb i aftes, måske det bare er fordi min allergi og astma provokeres af al den pollen der hvirvler rundt i den tørre varme vind... Jeg ved det ikke helt, men nu vil jeg sætte mig i badekarret med "Anette Høst", hun gør godt, det ved jeg.

Imens karret fyldes, vil jeg tage kaffen med herud og nyde fuglene sang....

Fridag...

Mmmm...sådan en helt fri fridag. Frihed lige til at kaste sig over store uoverskuelige og komplet møg-mokke-hiv-og-slid-projekter... Det har jeg gjort, med hjælp fra Stationsforstanderen.

Vogt jer mælkebøtter, tidsler, hyld og andet væsen... Nu skal der civiliseres og kultiveres.

Her får I et par billeder af projektets begyndelse... så ser vi hvornår jeg bliver klar til efter-billederne...måske til efteråret ;o)

Og så fandt jeg den yndigste fine blomst mellem træerne... Det er en stinkende storkenæb. Så yndigt, så sart og så god til at forsvare al sin yndighed med den skumleste lugt. Den lever op til sit navn....klart!

Men nu vil jeg smutte ud og vaske hænder, inden jeg skal forberede gæstebud.

Regndans...

I går kom regnen så endelig. Forløsende og livgivende. Den trommede op til regndans på brændeskurets tag, og fik vækket, de endnu meget små, dræbersnegle til dåd. Men jeg skal komme efter dem skal jeg.... for de er uønskede her i stationshaven...ihvertfald i de hobetal der sidste år invaderede og gennemtyggede mine bede. "Uf....ud....væk" Sagde prinsessen!

Min mors havefryd...

Så er regnen endelig kommet, min høfeber fryder sig, og det samme gør haven... om ikke jeg bilder mig ind at den allerede strutter i ren fornøjelse.

Stemningsbilleder taget i går i mine forældres have. Min mor er fantastisk til at skabe oaser, og jeg kommer altid vældig inspireret derfra efter en havevandring. Ofte kommer jeg også derfra med et eller andet hun har for meget af, det være sig en staude hun har tyndet ud i, en gennemlæst planteskolereklame, og som i går to gamle jerngryder, en gammel frønnet æblekasse og en fin sommerblomst.... og et nyt ønske. Jeg MÅ simpelthen ha sådan en canadisk hønsebær "Cornus Canadensis", den hvide blomst på det 3. billede...

At slutte cirkler...

Jeg har for længere tid siden haft en oplevelse med en kunde, der behandlede mig/os groft uretfærdigt. Jeg synes egentligt, at vi fik håndteret situationen meget sobert og professionelt, og jeg fik da også "placeret" en lille stikpille... en enkel sætning uden på nogen måde at fremstå ubehøvlet..... "Okaaayy, er det SÅDAN I arbejder her?"

Jeg var efterfølgende rasende, og har kunnet mærke, at jeg ikke helt kunne slippe min vrede over den pågældende kundes opførsel. Der var stadig noget der gnavede et sted dybt i mig, selvom jeg mente mig fri.

Den anden dag, ½ år efter fik vi så besøg af en kunde, der kendte til historien gennem en veninde, der havde været tilstede i den pågældende situation. Og pludselig referede kunden til episoden, hvor hun dog ikke selv havde været til stede, og ordret citerede hun min verbale "stikpille" med en tydelig "beundring" for min håndteren af episoden....

Det viste sig endvidere at ha haft konsekvenser for "Kværulanten", idet hendes financielle partner trak sig fra videre samarbejde p.g.a. mistillid grundet episoden.

Det jeg vil sige med dette indlæg er blot... Jeg har fået sluttet en cirkel. En episode der har fyldt i mit sind kan jeg nu lægge bag mig. Jeg går videre på livets vej uden byrden af vrede...

Stille stund...

Morgenstund... alenestund.... og tid med den bærbare. Det har der ikke været meget tid til på det seneste. Kaffen smager guddommeligt i dag. Rundstykkerne nydes med det rene fråds af den mørke cremede princip smørechokolade...uhmm! "Under Byen" spiller i baggrunden akkompagneret af fuglenes højlydte kvidren udenfor min terassedør. Jeg tror jeg er næsten helt lykkelig lige nu! Lidt regn ville gøre både min allergi og alle mine blomster rigtig glade... Attjjuuu!!!

Nu er der kun 14 dage tilbage af mit vikariat i psykiatrien, før jeg kan hellige mit hjerte helt til vores nyåbnede butik og have. Vi har haft en forrygende start, velsignet af vejret. Jeg elsker virkeligt at mærke, hvordan mennesker går glade herfra, fordi de er blevet beriget med en sansefyldt oplevelse, i vores hyggelige butik og vores gamle have.

Om et par timer åbner jeg butikken, trækker i gummistøvlerne og går på havearbejde. Ring med klokken hvis du skal ha betjening... ;o)