torsdag den 27. marts 2008

Månecirkler og månehytter....


Er der nogen der kan vise mig vejen til den nærmeste månehytte?

Nu tænker jeg ikke på den slags mørke, ildelugtende kvindehytter som man nogen gange læser om, hvor kvinder i nogle primitive stammefolk blev sendt hen, fordi de var at betragte som urene, når de menstruerede.

Nej, jeg tænker mere i retning af oaser, hvor vi hormonelt svingende, følelseslabile hysterektiske "stakler" i fred kan få lov til at bare at være kvindagtige menstruerende kvinder. Uden omverdens, pligternes, børnenes og mændenes krav.....

I "Winonas visdom" siger den vise gamle indianerkvinde Winona:
Der kommer en tid hver måned, hvor kvinden går ned i sin månes mørke.......Det er i denne tid, at kvinden har brug for at trække sig indad til stilheden, væk fra hendes kreds af venner og familie...... Det er selvets tid. Ensomhed. For kun i ensomhed kan en ny måned fødes inden i hende.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg har det fuldstændig som du. Hver måne tænker jeg på hvor uretfærdigt det er at jeg i den periode skal være nærværende (for andre), tage beslutninger og i det hele taget være til rådighed for alt muligt.

Jeg oplever det faktisk som en hellig tid. Som du siger - en tid for fordybelse og selvransagelse. Ja.

Annie Fryd sagde ...

Nemlig Anja. Hellig tid, er lige det, det er...

Annie Fryd sagde ...

Hva er det for noget pjat med "Hvem er jeg"

Jeg er mig og jeg er Fryd... og nu er jeg logget på med min blogger-konto.... ;0)

Anonym sagde ...

Haha ;-)

Jeg glæder mig til den dag hvor du bliver så nørdet at jeg i dine kommentarer får muligheden for at vælge det der hedder 'Navn/URL';-)