
Sådan en langsom lørdag ligger forude. Helt uden et fastlagt program, alt kan ske... eller absolut intet...
Vejret er gråt og vækker ikke lige lysten til at gå i haven. De omkringliggende landsbyer byder på et par byfester med musiktelt og fadøl. På bordet ligger en endnu uudpakket DVD 'Kings Whore', nomineret til De Gyldne Palmer i Cannes, efter sigende en visuel 'gavebod'. Jeg har et miniprojekt med fliselægning der afventer mit initiativ. Stationsforstanderen er taget til høring på een af de loakle skoler. 'Hende som snart er voksen' sover endnu skønhedssøvn. Huset er stille...og mit alene en stund endnu, og jeg vil brygge mig endnu en kop kaffe...