
Jeg forsætter med sensuel søndag, trods det at jeg kan fornemme, at det måske ikke her jeg skal hente læser-kommentarer. Men det er helt okay, jeg skriver ikke udelukkende for kommentarerne, men ligeså meget fordi jeg har noget på hjertet, jeg brænder for, noget jeg gerne vil formidle.
I dag vil jeg kausere lidt over det, at søge det lystfulde liv, at søge livskvalitet og glæde i de små ting i dagligdagen. Majoriteten af de blogskribenter jeg følger, er hvad jeg vil definere som "livsnyder-bloggere". Bloggere som er meget bevidste om at søge det meningsfulde, indholdrige, enkle liv. Bloggere som har tanke og hjerte bag den måde, de har valgt at anskue livet på. Bloggere som ikke er bange for at nævne det svære ved eks. sygdom, arbejdsløshed, stress, depression m.m. Bloggere som jeg til stor glæde og rigtig langt "hen af vejen" identificerer mig med og inspireres af at læse.
Men så er det altså også sådan, at nogen gange føler jeg begrænsningens og pænhedens puritanitet snære. For mig er livskvalitet og et liv levet nydelses- og lystfuldt, mere end blomsterbilleder, strikketøj, pæne hjem og lækkert anrettede madretter, for mig er et godt liv også et seksuelt liv.
Det er at søge det seksuelle, at stræbe efter det sensuelle, at være legesyg, at eksperimenter, at dele, at nyde, at turde...og at snakke om det med andre ligesindende seksuelle undersøgende væsner.
Det er også at bruge internettets farverigdom og udbud på det erotiske marked. Jeg googler erotiske tekster og billeder, jeg læser erotikblogs, danske og udenlandske, og jeg tør godt sige, at der er rigtig mange åbenhjertede og inspirerende bloggere derude. I aften får et lille udbud af nogle af de udenlandske, jeg har gemt i foretrukne: